Grooming kan begynde som noget, der føles rart. En person skriver sødt. Lytter. Giver komplimenter. Forstår én på en måde, andre måske ikke gør. Måske virker personen ældre, spændende, omsorgsfuld eller som en ven, der altid er online. Netop derfor kan grooming være svær at opdage – både for den unge selv, for forældre og for fagpersoner.
Grooming er, når en voksen eller en ældre person forsøger at opbygge tillid til et barn eller en ung under 18 år med det formål at udnytte personen seksuelt. Det kan ske på sociale medier, i spil, i chatfora, på apps, via falske profiler eller i private beskeder. Det kan også ske gradvist over tid, hvor grænserne langsomt flyttes.
Red Barnets SletDet Rådgivning beskriver grooming som en proces, hvor en person opbygger tillid, skaber en særlig relation og gradvist kan forsøge at få barnet eller den unge til at dele intime billeder, holde relationen hemmelig eller mødes fysisk. Børns Vilkår beskriver også, at groomere ofte bruger lange dialoger og forskellige tricks, som kan være svære for børn og unge at gennemskue.
Denne artikel er skrevet til unge mellem 13 og 19 år – men også til forældre, lærere, pædagoger, klubmedarbejdere og SSP-medarbejdere, der gerne vil opdage tegnene tidligere og støtte unge uden skam, skyld eller panik.
Grooming er aldrig den unges skyld
Det vigtigste først: Hvis du er ung og har oplevet grooming, er det ikke din skyld. Heller ikke hvis du svarede på beskeder. Heller ikke hvis du sendte billeder. Heller ikke hvis du syntes, personen virkede sød. Heller ikke hvis du holdt det hemmeligt.
Grooming virker netop, fordi gerningspersonen ofte er dygtig til at skabe tillid og få situationen til at føles frivillig, spændende eller kærlig. Mange unge opdager først sent, at relationen ikke var ligeværdig. Det er en del af manipulationen.
Som voksen er det vigtigt at huske det samme. Unge, der fortæller om grooming, skal mødes med ro, støtte og hjælp – ikke med spørgsmål, der får dem til at føle sig dumme eller skyldige.
Undgå derfor sætninger som: “Hvorfor skrev du med ham?” eller “Hvorfor sendte du det billede?” Sig hellere: “Tak fordi du fortæller det. Det er ikke din skyld. Vi finder ud af det sammen.”
Tegn 1: Personen giver meget opmærksomhed meget hurtigt
Et tidligt tegn på grooming kan være, at en person giver usædvanligt meget opmærksomhed. Det kan være mange beskeder, hurtige svar, komplimenter, likes, hjerter eller kommentarer som:
“Du er mere moden end andre på din alder.” “Du forstår mig bedre end voksne gør.” “Du er speciel.” “Jeg har aldrig mødt en som dig.” “Du kan stole på mig.”
For unge kan det føles dejligt at blive set og valgt. Især hvis man i forvejen føler sig alene, misforstået, udenfor eller usikker. Groomeren kan bruge netop det behov for anerkendelse til at skabe en stærk relation.
Forældre og fagpersoner bør være opmærksomme, hvis en ung pludselig har meget intens kontakt med en person online, som ingen omkring den unge kender, eller hvis den unge virker meget optaget af beskeder fra én bestemt person.
Tegn 2: Personen vil hurtigt gøre relationen privat
Et andet advarselstegn er, når kontakten flytter sig fra åbne platforme til private beskeder. Det kan starte på TikTok, Instagram, Snapchat, Discord, Roblox, Telegram, WhatsApp, gamingplatforme eller i kommentarfelter – og derefter fortsætte et sted, hvor andre ikke kan følge med.
Personen kan sige:
“Skriv lige privat.” “Lad os tale et sted, hvor dine venner ikke blander sig.” “Snap er nemmere.” “Du skal ikke fortælle andre om os.” “Dine forældre ville bare misforstå det.”
Det er ikke altid farligt at skrive privat med nogen. Men det er et alvorligt tegn, hvis personen forsøger at isolere den unge fra venner, familie eller andre voksne. Grooming trives i hemmelighed. Jo mere relationen bliver skjult, jo mere magt får den anden person.
Tegn 3: Personen tester og flytter grænser
Grooming sker ofte gradvist. Personen starter måske med almindelige spørgsmål: Hvad laver du? Hvad kan du lide? Har du en kæreste? Føler du dig ensom? Derefter kan spørgsmålene blive mere private:
“Har du prøvet at kysse nogen?” “Er du jomfru?” “Sender du billeder?” “Hvordan ser du ud lige nu?” “Har du noget mere frækt?”
Nogle groomere sender selv seksuelle beskeder eller billeder for at normalisere situationen. Andre presser langsomt på med jokes, udfordringer, hemmeligheder eller “beviser” på tillid.
Et vigtigt tegn er følelsen i kroppen. Hvis en samtale begynder at føles ubehagelig, forvirrende, presset eller svær at stoppe, er det værd at reagere. Man behøver ikke kunne bevise, at noget er grooming, for at bede om hjælp.
Tegn 4: Personen beder om billeder, videoer eller livestream
Et tydeligt faresignal er, hvis en person beder om intime billeder, videoer, undertøjsbilleder, kropsbilleder eller seksuelle livestreams. Det kan også være mere indirekte:
“Send lige et billede, hvor man kan se hele dig.” “Du er sikkert flottere uden hoodie.” “Jeg lover ikke at vise det til nogen.” “Bare ét billede.” “Hvis du virkelig stoler på mig, så gør du det.”
Nogle unge oplever også, at billeder bruges til afpresning bagefter. Personen kan true med at dele billedet med familie, skole, venner eller sociale medier, hvis den unge ikke sender mere. Det kaldes ofte sextortion eller digital afpresning.
Red Barnets SletDet Rådgivning hjælper børn, unge, forældre og fagpersoner med blandt andet upassende beskeder, afpresning, billeddeling og falske profiler.
Tegn 5: Personen bruger skyld, pres eller trusler
Grooming kan gå fra sød kontakt til pres. Personen kan sige:
“Jeg troede, du stolede på mig.” “Du skylder mig.” “Jeg bliver ked af det, hvis du ikke gør det.” “Du har selv startet det.” “Hvis du stopper med at skrive, deler jeg det.” “Ingen vil tro på dig.”
Det kan skabe skam og frygt. Mange unge bliver i kontakten, fordi de er bange for konsekvenserne ved at sige stop. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at voksne reagerer uden at skælde ud. Hvis den unge er bange for at få skylden, bliver det sværere at fortælle om det.
Tegn 6: Personen lyver om alder, identitet eller relation
Grooming kan foregå gennem falske profiler. Personen kan udgive sig for at være jævnaldrende, ven af en ven, modelagent, gamer, influencer, fotograf eller en person med samme interesser som den unge.
Tegn kan være:
Profilen har få billeder eller ingen tydelig historik. Personen vil ikke videochatte på en normal måde. Personen undgår konkrete spørgsmål om skole, alder eller venner. Billederne virker for perfekte eller kan være stjålet. Personen har mange unge følgere eller kontakter. Personen skriver meget seksuelt, selv om relationen er ny.
Det betyder ikke, at alle ukendte profiler er farlige. Men hvis noget virker uklart, hemmeligt eller for godt til at være sandt, er det klogt at stoppe op.
Tegn 7: Den unge ændrer adfærd
For forældre og fagpersoner kan grooming vise sig gennem ændret adfærd. Den unge kan:
Blive mere hemmelighedsfuld med telefonen. Virke nervøs, trist, stresset eller vred efter beskeder. Trække sig fra venner og familie. Sove dårligere. Miste lysten til skole, fritidsliv eller sociale aktiviteter. Være meget optaget af én bestemt onlineperson. Få gaver, penge, skins, abonnementer eller andre digitale fordele fra en ukendt person. Reagere stærkt, hvis voksne spørger ind til kontakten. Virke flov, skamfuld eller bange.
Disse tegn betyder ikke nødvendigvis grooming. Men de er en anledning til at spørge roligt og omsorgsfuldt.
Prøv for eksempel: “Jeg kan mærke, at noget fylder. Jeg bliver ikke sur. Jeg vil bare gerne forstå, om der er noget online, der gør dig utryg.”
Hvad kan du gøre som ung?
Hvis du er ung og er i tvivl, om noget er grooming, så tag din tvivl alvorligt. Du behøver ikke være sikker. Du behøver ikke have “beviser nok”. Du må gerne bede om hjælp, bare fordi noget føles forkert.
Du kan gøre følgende:
Stop samtalen, hvis du kan. Du skylder ikke nogen flere beskeder. Gem beviser. Tag screenshots af beskeder, profiler, brugernavne, billeder og trusler. Bloker personen, når du har gemt det vigtigste. Anmeld profilen på platformen. Tal med en voksen, du stoler på. Det kan være en forælder, lærer, pædagog, klubmedarbejder, SSP-medarbejder, søskende, venindes forælder eller rådgiver. Kontakt SletDet Rådgivningen, hvis du har brug for hjælp til at slette, anmelde eller finde ud af, hvad du skal gøre. SletDet tilbyder gratis rådgivning til unge under 18 år samt forældre og fagpersoner.
Det vigtigste er: Du skal ikke klare det alene.
Hvad skal forældre gøre?
Som forælder er din første reaktion afgørende. Hvis dit barn fortæller om ubehagelig kontakt, intime beskeder, billeddeling eller pres, så start med ro. Også selv om du bliver bange eller vred indeni.
Sig:
“Tak fordi du siger det.” “Det er ikke din skyld.” “Vi tager det trin for trin.” “Jeg hjælper dig.”
Undgå straks at tage telefonen, slette alt eller kontakte alle i panik. Først skal I sikre dokumentation. Tag screenshots, gem brugernavne, links, tidspunkter og beskeder. Derefter kan I sammen vurdere, om personen skal blokeres, anmeldes til platformen, om skolen skal inddrages, og om politiet skal kontaktes.
Hvis der er tale om trusler, afpresning, seksuelle billeder, mødeaftaler eller en voksen, der kontakter en mindreårig seksuelt, bør I søge hjælp hurtigt. Grooming blev gjort strafbart i Danmark den 1. juli 2023. Det Kriminalpræventive Råd beskriver grooming som forsøg på at opbygge tillid til en person under 18 år, typisk via sociale medier og online tjenester, med det formål at begå seksuelle forbrydelser.
Hvad skal fagpersoner gøre?
Fagpersoner skal kunne reagere professionelt uden at skabe yderligere skam. Hvis en ung fortæller om mulig grooming, bør du:
Lytte roligt og anerkendende. Undgå at afhøre den unge detaljeret. Sikre, at den unge ikke står alene efter samtalen. Dokumentere det, du får at vide, efter lokale retningslinjer. Inddrage ledelse og relevante ressourcepersoner. Vurdere underretningspligt og eventuel kontakt til politi eller SSP. Hjælpe den unge med at få rådgivning og støtte. Følge op på trivsel, klassefællesskab og eventuel rygtedannelse.
Hvis situationen involverer skolekammerater, deling af billeder eller rygter, skal fællesskabet også håndteres. Den unge skal ikke kun hjælpes teknisk med at blokere eller slette. Den unge skal også hjælpes socialt, så skam og isolation ikke får lov til at vokse.
SSP København peger på, at børn og unges sociale medier hænger tæt sammen med deres sociale liv, og at konflikter på sociale medier kan være svære for voksne at opdage, fordi de ofte ikke har direkte adgang til de unges digitale rum.
Samtaler, der virker bedre end skræmmekampagner
Unge har brug for ærlige samtaler – ikke skræmmekampagner. Hvis voksne kun siger “tal aldrig med fremmede”, rammer det ikke den virkelighed, unge lever i. Mange unge møder nye mennesker online gennem spil, fællesskaber, fandoms, sociale medier og venner af venner.
En bedre samtale handler om grænser og handlemuligheder:
Hvornår føles en samtale tryg? Hvornår begynder den at føles presset? Hvad gør du, hvis nogen vil holde kontakten hemmelig? Hvem kan du skrive til, hvis du er i tvivl? Hvordan hjælper man en ven, der måske er ved at blive manipuleret?
Forældre og fagpersoner kan med fordel sige direkte: “Du får ikke ballade for at komme til mig. Også hvis du har sendt noget, du fortryder.”
Det kan være den sætning, der gør, at en ung tør fortælle det i tide.
Kort tjekliste: Hvornår skal alarmklokkerne ringe?
Vær særligt opmærksom, hvis en person online:
Giver meget intens opmærksomhed hurtigt. Vil holde relationen hemmelig. Beder den unge om at flytte samtalen til en privat app. Spørger ind til sex, krop, billeder eller erfaringer. Beder om billeder, videoer eller livestream. Sender seksuelt indhold til den unge. Presser, giver skyldfølelse eller truer. Lover gaver, penge, spilfordele eller karrieremuligheder. Lyver om alder eller identitet. Vil mødes uden at andre ved det. Siger, at voksne “ikke vil forstå det”.
Ét tegn alene betyder ikke altid grooming. Men flere tegn samtidig bør tages alvorligt.
Konklusion: Reagér tidligt – og reagér roligt
Grooming på sociale medier kan være svært at opdage, fordi det ofte starter som tillid, venskab eller flirt. Derfor er det vigtigt at kende advarselstegnene: hemmeligholdelse, intens kontakt, grænseoverskridende spørgsmål, pres, billeddeling, trusler og forsøg på at isolere den unge fra andre voksne.
For unge er budskabet: Du må altid bede om hjælp. Du behøver ikke være sikker. Du behøver ikke forklare alt perfekt. Det er nok, at noget føles forkert.
