Sextortion: Det er ikke din skyld – og du skal ikke stå alene
Flere unge oplever i dag, at digitale fællesskaber kan blive vendt imod dem. Det kan begynde som en flirt, en ny venneanmodning, en snap, en chat i et spil eller en samtale med én, der virker sød, forstående og interesseret. Men i nogle tilfælde udvikler kontakten sig til pres, trusler og afpresning.
Det kaldes sextortion.
Sextortion er en sammentrækning af ordene “sex” og “extortion”, som betyder afpresning. Det handler om, at nogen bruger eller truer med at bruge intime billeder, videoer eller seksuelle oplysninger til at presse en ung til at sende flere billeder, betale penge eller gøre noget, vedkommende ikke har lyst til. Red Barnet beskriver sextortion som online krænkelser og overgreb, hvor intime billeder eller videoer bruges som middel til afpresning.
Det vigtigste budskab er klart: Hvis du bliver udsat for sextortion, er det ikke din skyld. Det er den, der presser, truer eller afpresser dig, der gør noget forkert.
Hvordan kan sextortion begynde?
Sextortion kan ske på mange måder. Nogle gange starter det med en person, der udgiver sig for at være jævnaldrende. Andre gange kan det være en falsk profil, en person fra et spil, en kontakt på sociale medier eller én, man allerede kender.
Ofte forsøger personen først at skabe tillid. Det kan være med komplimenter, flirt, hemmeligheder eller spørgsmål som: “Du kan stole på mig”, “Jeg sender også et billede” eller “Det bliver mellem os”. Senere kan tonen ændre sig. Personen kan begynde at presse, manipulere eller true.
Ifølge Politiet er et vigtigt råd at være kritisk over for, hvem man kommunikerer med, og ikke gøre noget, man ikke har lyst til. Hvis nogen overskrider ens grænser, skal man sige fra.
Sextortion kan for eksempel lyde sådan:
“Hvis du ikke sender flere billeder, sender jeg det her til din skole.”
“Betal nu, ellers får dine forældre det at se.”
“Jeg ved, hvem dine venner er.”
“Du lovede det jo.”
“Det er din egen skyld, hvis det bliver delt.”
Men det er ikke din skyld. Truslerne er en del af afpresningen.
Hvorfor er det så alvorligt?
Sextortion er ikke bare “drama på nettet”. Det er en digital krænkelse, og det kan være meget voldsomt at stå i. Mange unge bliver bange, skammer sig eller føler sig fanget. Nogle tør ikke sige det til nogen, fordi de er bange for at få skældud, blive afsløret eller miste kontrollen.
Men netop derfor er det vigtigt at få hjælp hurtigt.
Red Barnet og TrygFondens undersøgelse fra 2025 viser, at digitale krænkelser er udbredte blandt børn og unge. Rapporten bygger på svar fra 4.171 børn og unge i alderen 9–17 år og beskriver digitale krænkelser som alt fra grim tale til afpresning, pres til at sende intime billeder og uønsket modtagelse eller deling af intime billeder.
TrygFonden beskriver samme undersøgelse med tallet, at 69 procent af de 9–17-årige har oplevet digitale krænkelser eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år.
Det betyder ikke, at alle unge oplever sextortion. Men det viser, at digitale grænseoverskridelser ikke er sjældne – og at det er noget, vi skal tale åbent om.
Hvad skal du være opmærksom på?
Der er nogle tegn, der kan være værd at reagere på. Det gælder især, hvis en person:
hurtigt vil flytte samtalen over på en privat app beder dig holde kontakten hemmelig
sender seksuelle beskeder meget tidligt presser dig til at sende billeder eller videoer
bliver sur, hvis du siger nej truer med at dele noget om digsiger, at “alle andre gør det” lover at slette billeder, men bliver ved med at presse udgiver sig for at være en anden vil have penge, gavekort, koder eller flere billeder.
Det er også et advarselstegn, hvis personen forsøger at få dig til at føle skyld: “Du startede selv”, “Du skylder mig”, “Du ødelægger mit liv, hvis du ikke gør det”.
Et nej er altid nok. Du behøver ikke forklare dig. Du skylder ikke nogen billeder, penge, hemmeligheder eller adgang til din krop.
Kortfilm om sextortion (Indsendt af unge)
Hvad skal du gøre, hvis du bliver udsat for sextortion?
1. Stop kontakten – men slet ikke beviserne
Det kan føles fristende at slette alt med det samme. Men gem beskeder, brugernavne, profiler, trusler, telefonnumre, kontooplysninger og skærmbilleder. Det kan være vigtigt, hvis sagen skal anmeldes eller rapporteres.
Politiet anbefaler, at man stopper kommunikationen og blokerer personen, hvis vedkommende bliver ubehagelig eller truende.
2. Betal ikke – og send ikke mere
Afpresseren kan love, at det stopper, hvis du betaler eller sender ét billede mere. Men ofte fortsætter presset. Derfor er rådet: Giv ikke efter for kravene.
Det kan være svært, fordi truslerne føles akutte. Men afpresserens mål er netop at få dig til at handle i panik. Træk vejret. Stop op. Få en voksen eller rådgiver med ind i situationen.
3. Sig det til en voksen med det samme
Du skal ikke klare det alene. Tal med en voksen, du stoler på. Det kan være en forælder, lærer, pædagog, klubmedarbejder, SSP-konsulent, træner, moster, storebror eller en anden tryg person.
Mange unge er bange for at fortælle det, fordi de tænker: “De bliver skuffede” eller “Jeg burde have vidst bedre”. Men voksne skal hjælpe – ikke skælde ud.
4. Anmeld og rapportér profilen
Du kan rapportere profilen på den platform, hvor det sker. Du kan også anmelde sagen til politiet, især hvis der er trusler, afpresning, deling af intime billeder eller pres om flere billeder.
Politiet har en side om digitale seksualforbrydelser og sextortion med råd om forebyggelse og håndtering.
5. Kontakt SletDet Rådgivningen
Red Barnets SletDet Rådgivning hjælper børn, unge og voksne med digitale krænkelser, afpresning, trusler og uønsket deling af billeder. De har konkret vejledning til, hvordan man kan få hjælp, hvad man kan gøre, og hvordan voksne kan støtte et barn eller en ung.
6. Husk: Du er ikke alene
Sextortion virker, fordi afpresseren forsøger at isolere dig. Personen vil have dig til at tro, at alt bliver værre, hvis du fortæller det. Men det modsatte er ofte sandt: Når du fortæller det til nogen, får du hjælp, overblik og støtte.
Faktaboks: Hvis du bliver udsat for sextortion
Gør dette med det samme:
Stop kontakten.
Send ikke flere billeder.
Betal ikke penge.
Gem beviser: screenshots, profilnavne, beskeder og links.
Blokér og rapportér profilen.
Fortæl det til en voksen, du stoler på.
Søg hjælp hos SletDet Rådgivningen eller politiet.
Husk: Det er ikke dig, der har gjort noget forkert. Den, der truer, presser eller afpresser, har ansvaret.
Til venner: Sådan hjælper du, hvis en ven fortæller dig om sextortion
Hvis en ven fortæller dig, at de bliver afpresset, er din reaktion vigtig.
Sig for eksempel:
“Det er ikke din skyld.”
“Jeg bliver hos dig.”
“Vi finder en voksen sammen.”
“Du skal ikke betale eller sende mere.”
“Lad os gemme beviserne.”
Lad være med at sige: “Hvorfor sendte du det?” eller “Det var dumt.” Den slags kan gøre skammen større. Din ven har brug for ro, hjælp og støtte.
Til forældre og fagpersoner: Reagér med ro
Når unge udsættes for sextortion, har de ofte brug for, at voksne tager styringen uden at tage kontrollen fra dem. Start med at lytte. Vis, at den unge ikke er alene, og undgå at begynde med skyld, skam eller moralske formaninger.
Spørg roligt:
Hvad er der sket?
Hvem har kontaktet dig?
Hvad truer personen med?
Har personen delt noget?
Har du screenshots eller beskeder?
Hvem ved det ellers?
Voksne bør hjælpe med at dokumentere, rapportere, kontakte rådgivning og eventuelt politiet. Red Barnets SletDet-side har vejledning til voksne om afpresning og trusler online.
Sextortion skal mødes med viden – ikke skam
Unge skal kunne tale om digitale krænkelser uden at frygte, at de selv får skylden. Det betyder ikke, at vi skal sige, at alt er ufarligt. Det betyder, at vi skal give unge viden, sprog og handlemuligheder.
Sextortion er alvorligt. Men der findes hjælp. Og jo hurtigere du fortæller det til nogen, jo hurtigere kan du få støtte til at stoppe presset.
Det vigtigste råd er derfor: Tal med nogen. Gem beviserne. Giv ikke efter. Du står ikke alene.
Kilder:
