Det starter ofte med en besked. En ny følger på Instagram. En snap fra en person, du ikke kender. En profil, der ser ud til at være en jævnaldrende pige. Hun virker interesseret. Hun sender måske selv et billede først. Hun skriver, at du er lækker. Hun spørger, om du vil sende noget tilbage. Og så – få minutter senere – ændrer samtalen sig.
Pludselig er det ikke flirt. Det er afpresning.
“Hvis du ikke betaler, sender jeg billedet til dine venner.”
“Hvis du ikke sender mere, viser jeg det til din familie.”
“Jeg har screenshot af din profil og dine kontakter.”
Det kaldes sextortion – eller sexafpresning – og det rammer i stigende grad drenge og unge mænd. Politiet oplyste i 2024, at anmeldelser om pengeafpresning i sextortion-sager steg fra omkring 600 i 2022 til omkring 1.200 i 2023. Politiet understregede samtidig, at der sandsynligvis er et stort mørketal, fordi mange ofre føler skyld og skam.
Red Barnet har også set udviklingen tæt på. I SletDet Rådgivningen fyldte afpresning og trusler hvert femte rådgivningsforløb i 2023, og organisationen beskrev en markant stigning i antallet af drenge, der søger hjælp efter økonomisk afpresning med intime billeder.
Det vigtigste budskab er enkelt: Det er ikke din skyld. Det er en forbrydelse. Og du skal ikke stå alene med det.
Hvad er sextortion?
Sextortion er en form for afpresning, hvor en person bruger intime billeder eller videoer til at presse dig. Det kan være for at få penge, flere billeder, seksuelle handlinger eller et fysisk møde. Politiet beskriver sextortion som en situation, hvor gerningspersonen truer med at offentliggøre billeder, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation. Det kan også være, at du bliver presset til at sende mere materiale. Sextortion er strafbart og kan anmeldes til politiet.
Red Barnet understreger, at sextortion ikke handler om sex, men om online krænkelser og overgreb. Afpresseren bruger seksuelle eller intime billeder og videoer som våben mod offeret.
For mange drenge føles det ekstra svært at sige højt, fordi de tænker: “Jeg sendte jo selv billedet.” Men det ændrer ikke på sagen. Du må gerne have flirtet. Du må gerne have stolet på nogen. Du må gerne have sendt noget i en privat samtale. Det ulovlige er, at en anden bruger det til trusler, pres eller afpresning.
Hvorfor rammer sextortion ofte drenge?
Mange sextortion-sager mod drenge følger et bestemt mønster: En falsk profil udgiver sig for at være en jævnaldrende pige, der virker tiltrækkende, interesseret og seksuelt nysgerrig. Kontakten går hurtigt fra almindelig chat til intime billeder eller video. Bagefter kommer truslerne.
Mediesundhed beskriver netop, at kontakten typisk skabes online via sociale medier, ofte gennem en ukendt person med falsk profil og falsk billede. Ofte flyttes kontakten over i et mere privat rum, hvor der udveksles intime billeder, som gerningspersonen gemmer og bruger til afpresning.
Det betyder ikke, at drenge selv er skyld i det, eller at drenge “burde have vidst bedre”. Det betyder, at gerningspersoner udnytter helt almindelige mekanismer: nysgerrighed, flirt, lyst til bekræftelse, usikkerhed og ønsket om at blive set som attraktiv.
Nogle drenge kan være hurtige til at reagere på visuelle eller seksuelle signaler online, men det afgørende er ikke, at drenge er “lette ofre”. Det afgørende er, at afpresserne arbejder målrettet. De bruger falske billeder, manipulerende sprog, tempo, smiger og pres. De får situationen til at føles privat og frivillig – lige indtil den bliver farlig.
Sextortion kan også ramme LGBT+ unge drenge
Sextortion og grooming rammer ikke kun heteroseksuelle drenge. Unge LGBT+ personer kan være særligt udsatte, fordi de nogle gange søger fællesskab, flirt, spejling eller identitet online, før de har nogen at tale åbent med i hverdagen.
I LGBT+ miljøer kan kontakten ske via sociale medier, grupper, chats eller datinglignende platforme. Det kan være Facebook, Instagram, Snapchat, Grindr, Boyfriend.dk eller andre digitale fællesskaber. Her kan voksne mænd oprette kontakt til unge drenge, opbygge tillid og gradvist gøre samtalen mere seksuel.
Det kaldes grooming, når en voksen eller en person med mere magt, erfaring eller alder opbygger en relation til et barn eller en ung for senere at udnytte personen seksuelt. I Red Barnet og TrygFondens rapport beskrives grooming som en proces, hvor en mental eller aldersmæssigt overlegen person opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på seksuel udnyttelse.
For LGBT+ drenge kan skam og frygt fylde ekstra meget: “Hvad nu hvis mine forældre finder ud af, at jeg chatter med fyre?” “Hvad nu hvis nogen outer mig?” “Hvad nu hvis mine venner ser billedet?” Den frygt kan afpresseren bruge. Derfor er det vigtigt at sige klart: Du har ret til hjælp – uanset din seksualitet, uanset hvad du har sendt, og uanset hvem du har skrevet med.
Tallene viser, at digitale krænkelser er blevet hverdag for mange unge
Sextortion er en del af et større problem med digitale krænkelser. En repræsentativ undersøgelse fra Epinion for Red Barnet og TrygFonden viste i 2024, at 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år havde oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. I 2021 var tallet 42 procent.
Undersøgelsen viste også, at 10 procent havde oplevet at blive truet eller afpresset online inden for det seneste år, og at 9 procent havde oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje.
Rapporten bygger på 4.171 besvarelser fra børn og unge i alderen 9-17 år samt interviews med 14 børn og unge. Den peger samtidig på, at mange børn og unge ikke fortæller det til nogen, når de oplever noget ubehageligt online. 32 procent gør ikke noget, når de selv har ubehagelige oplevelser.
Det er netop den tavshed, afpresserne lever af.
Sådan foregår en typisk sextortion-sag
En sextortion-sag kan se sådan ud:
En dreng får en besked fra en profil, der virker ægte. Profilen har billeder, fælles interesser og måske et navn, der passer til en jævnaldrende pige eller en ung fyr. Samtalen bliver hurtigt personlig. Afpresseren roser drengens udseende, spørger ind til hans forhold, seksualitet eller erfaringer og skaber en følelse af fortrolighed.
Derefter kommer presset: “Send et billede.” “Jeg sender, hvis du sender.” “Du tør ikke.” “Jeg lover, jeg ikke viser det til nogen.”
Når billedet er sendt, skifter tonen. Afpresseren sender måske screenshots af drengens venner, familie eller skolekammerater. Truslen er klar: Betal – eller send mere – ellers bliver billedet delt.
I nogle sager handler det primært om penge. I andre sager handler det om at få flere intime billeder eller seksuelle videoer. Og i nogle groomingsager kan presset udvikle sig til krav om at mødes fysisk.
Politiet advarer om, at gerningspersonen typisk kan kræve penge, bede offeret om at optræde i mere grænseoverskridende seksuelle scener eller presse på for et fysisk møde.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver afpresset?
Hvis du er dreng, ung mand eller LGBT+ ung og bliver udsat for sextortion, så gør dette:
1. Stop kommunikationen
Svar ikke på flere beskeder. Afpresseren vil forsøge at få dig til at gå i panik. Jo mere du svarer, jo mere pres kan personen lægge på dig.
2. Send ikke flere billeder
Det føles måske, som om du kan “løse” situationen ved at gøre, som personen siger. Men det stopper sjældent presset. Politiets råd er tydeligt: Giv aldrig efter, del ikke mere og betal ikke.
3. Betal ikke
Mange tror, at betalingen får problemet til at forsvinde. Men afpresseren kan komme tilbage og kræve mere. SSP København giver samme råd: Lad være med at betale noget.
4. Gem beviser
Tag screenshots af profil, brugernavn, beskeder, trusler, betalingskrav, telefonnumre og links. Gem også datoer og tidspunkter. Dokumentation kan være vigtig, hvis sagen skal anmeldes.
5. Blokér – men først når du har gemt beviser
Når du har dokumenteret truslerne, kan du blokere profilen. Anmeld også profilen til platformen.
6. Sig det til en voksen
Det kan være en forælder, en lærer, en pædagog, en SSP-medarbejder, en træner, en storesøskende eller en anden voksen, du stoler på. Du behøver ikke forklare perfekt. Du kan bare sige: “Jeg er blevet truet med et billede. Jeg har brug for hjælp nu.”
7. Kontakt SletDet Rådgivningen
SletDet Rådgivningen hjælper børn, unge, forældre og fagpersoner med digitale krænkelser. De kan hjælpe med psykologisk førstehjælp, rettigheder, kontakt til sociale medier, fjernelse af materiale og støtte til at kontakte politiet. Rådgivningen har også trusted flagger-samarbejde med blandt andet Snapchat, Meta, TikTok og YouTube, så de kan hjælpe med at anmelde krænkelser direkte til platforme.
8. Anmeld det til politiet
Hvis nogen truer dig med at dele intime billeder, er det alvorligt og kan anmeldes. Politiet skriver, at sextortion er strafbart og efterforskes af politiet.
Det vigtigste: Skammen er afpresserens våben
Sextortion virker, fordi gerningspersonen får dig til at føle skyld, panik og skam. Men skammen tilhører ikke dig. Den tilhører den person, der truer dig.
Mange drenge tænker: “Mine forældre bliver rasende.” Men de fleste voksne vil hellere vide det hurtigt, så de kan hjælpe dig, end at du sidder alene og bliver mere bange. Du behøver ikke klare det selv.
Og til dig, der er LGBT+ ung: Du har ret til hjælp uden at skulle forklare eller forsvare din seksualitet. Det er ikke forkert at være nysgerrig. Det er ikke forkert at søge fællesskab. Det forkerte er, når voksne eller andre udnytter din tillid, dine billeder eller din frygt for at blive afsløret.
Sådan kan venner hjælpe
Hvis en ven fortæller dig, at han bliver afpresset, så lad være med at grine, skælde ud eller sige “hvorfor sendte du også det?” Sig i stedet:
“Det er ikke din skyld.”
“Vi skal have fat i en voksen.”
“Du skal ikke betale.”
“Lad os tage screenshots og få hjælp.”
En god ven hjælper med at bryde panikken. En god ven deler aldrig billedet videre – heller ikke “for sjov”, heller ikke i en gruppechat, heller ikke for at advare andre. Deling af intime billeder uden samtykke kan i sig selv være ulovligt og ekstremt skadeligt.
Faktaboks:
Sextortion Drenge
– gør dette nu
– Stop kontakten.
– Send ikke mere.
– Betal ikke.
– Gem screenshots og beviser.
– Blokér og anmeld profilen.
– Tal med en voksen.
– Kontakt SletDet Rådgivningen.
– Anmeld til politiet, hvis du bliver truet.
En ny digital virkelighed kræver voksne, der tør lytte
Sextortion mod drenge er ikke bare et individuelt problem. Det er et fælles digitalt tryghedsproblem. Når falske profiler, grooming og afpresning bliver en del af unges hverdag, kræver det voksne, skoler, klubber, forældre og platforme, der tør tale om det uden moraliserende pegefingre.
Drenge skal ikke mødes med skam. De skal mødes med hjælp.
For det er netop, når unge føler, at de ikke kan sige noget, at afpresseren får magt. Og det er, når en dreng siger det højt til en ven, en voksen eller en rådgivning, at afpresserens magt begynder at forsvinde.
Kilder
- Politiet – Politiet advarer: Flere afpresses efter at have delt intime billeder og videoer
- Politiet – Forebyg sextortion
- Red Barnet / SletDet Rådgivningen – Afpresning, herunder sextortion
- Red Barnet – Sextortion
- Red Barnet – Langt flere drenge søger hjælp efter økonomisk afpresning med intime billeder
- TrygFonden – To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser
- Red Barnet og TrygFonden – Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online
- Mediesundhed – Viden om sextortion
- Det Kriminalpræventive Råd – Sexafpresning
- SSP København – Er du udsat for sexafpresning?
- DR – Antallet af anmeldelser af sextortion er fordoblet på ét år
- Brookings – Sextortion, cybersecurity, teenagers, and remote sexual assault
