Digital Detektiven – få dit Digital Trygheds-kørekort
For børn 8-10 år
Velkommen til Digital Detektiven.
Her skal du løse små mysterier fra livet på nettet. Du møder situationer, som kan ske i spil, chats, apps og klassegrupper. Nogle gange skal du vælge, hvad du selv vil gøre. Andre gange skal du hjælpe en ven.
Du skal ikke være perfekt. Spillet handler om at øve sig i at tænke sig om, passe på sig selv og være en god ven online.
Sådan spiller du
– Læs historien på skærmen.
– Vælg det svar, du synes er bedst.
– Se, hvad der sker bagefter.
– Saml point og badges.
– Når du er færdig, kan du lave dit eget Digital Trygheds-kørekort.
På kørekortet kan du skrive dit navn, din klasse og din skole. Det er frivilligt. Oplysningerne bliver ikke gemt. De bruges kun til dit diplom. Når du lukker spillet, er oplysningerne væk.
Det lærer du i spillet
Du lærer blandt andet:
* hvad du kan gøre, hvis en fremmed skriver til dig * hvorfor du ikke skal dele kodeord * hvordan du passer på billeder af dig selv og andre * hvad du kan gøre, hvis nogen skriver noget grimt * hvorfor det er vigtigt at sige det til en voksen * hvordan du kan være en god ven online
Huskereglen
Hvis noget på nettet føles mærkeligt, ubehageligt eller hemmeligt på en dårlig måde, så stop op.
Du må altid sige det til en voksen.
Det kan være en forælder, lærer, pædagog, bedsteforælder eller en anden voksen, du stoler på.
Du gør ikke noget forkert ved at bede om hjælp.
Digital Detektiven
Kan du spotte de gode valg online?
Et bredformat dilemmaspil, hvor børn øver digital tryghed, gode fællesskaber, private oplysninger, billeder, kodeord og modet til at sige det til en voksen.
Vejledning til forældre
Digital Detektiven er et dilemmaspil for børn i alderen 8-12 år. Spillet hjælper børn med at tale om digitale situationer på en tryg og konkret måde.
Formålet er ikke at skræmme børn, men at give dem sprog, mod og handlemuligheder. Mange børn møder tidligt spil, chats, gruppebeskeder, billeder, venneanmodninger og ukendte profiler. Derfor er det vigtigt, at børn ved, at de altid kan komme til en voksen, også hvis de er i tvivl, har klikket på noget eller er blevet bange.
Sådan kan du bruge spillet derhjemme
Spil gerne spillet sammen med dit barn første gang. Lad barnet vælge svarene selv, og brug feedbacken som en anledning til samtale.
Undgå at starte med løftede pegefingre. Spørg i stedet nysgerrigt:
“Hvad ville du gøre her?”
“Hvorfor tror du, den mulighed er god?”
“Har du oplevet noget, der minder om det?”
“Hvem ville du gå til, hvis det skete for dig?”
“Hvordan kan man hjælpe en ven, uden at gøre situationen større?”
Vigtige pointer til samtalen
Fortæl barnet, at det aldrig er forkert at bede om hjælp.
Gør det tydeligt, at barnet ikke skal være bange for at få skældud, hvis noget er gået galt. Hvis børn frygter skældud, kan de komme til at holde svære digitale oplevelser hemmelige.
Sig for eksempel:
“Du kan altid komme til mig, også hvis du har klikket på noget, svaret nogen eller sendt noget, du fortryder.”
“Min første opgave er at hjælpe dig – ikke at skælde ud.”
“Hvis nogen siger, at du ikke må fortælle det til en voksen, så er det netop noget, du skal fortælle.”
Gode samtalespørgsmål til forældre
– Hvad gør en profil troværdig eller utroværdig?
– Hvornår er noget privat?
– Hvad er et godt kodeord, og hvorfor skal man ikke dele det?
– Hvornår skal man spørge om lov, før man deler et billede?
– Hvad kan man gøre, hvis nogen skriver grimt i en gruppechat?
– Hvilke voksne kan du gå til, hvis jeg ikke lige er der?
Aftaler I kan lave sammen
Lav gerne få og enkle aftaler, som barnet kan huske:
Vi deler ikke kodeord.
Vi spørger, før vi deler billeder af andre.
Vi svarer ikke fremmede, der spørger om private ting.
Vi siger det til en voksen, hvis noget føles forkert.
Vi hjælper venner, der bliver drillet eller presset online.
Vejledning til fagpersoner
Digital Detektiven kan bruges i 3.-5. klasse, på fritidshjem, i klub, i børnegrupper eller som en del af undervisning i digital dannelse.
Spillet er udviklet som et dialogværktøj. Det er ikke en test, hvor børn skal udstilles for rigtige eller forkerte svar. Point og badges skal motivere, men det vigtigste er samtalen.
Formål
Spillet skal styrke børns digitale handlekompetence. Børnene skal øve sig i at:
– genkende utrygge situationer online
– sætte ord på mavefornemmelser
– forstå private oplysninger og digitale grænser
– spørge om hjælp hos voksne
– hjælpe andre i digitale fællesskaber
– stoppe op, før de klikker, deler eller svarer
Anbefalet brug i klassen
Spillet kan bruges på storskærm, hvor klassen stemmer eller taler sammen om svarene.
Du kan også lade børnene spille i mindre grupper og bagefter samle op i plenum.
En god ramme kan være:
– Fortæl, at spillet handler om øvelse – ikke om at være perfekt.
– Aftal, at man ikke skal fortælle private historier om andre.
– Læs dilemmaet højt.
– Lad børnene tale to og to.
– Vælg et svar sammen.
– Tal om feedbacken.
Spørg: “Hvad kunne en voksen gøre for at hjælpe?”
Tryg rammesætning
Start gerne med at sige:
“I dag taler vi om ting, der kan ske på nettet. Ingen skal fortælle noget privat, de ikke har lyst til. Hvis du kommer i tanke om noget, du selv har oplevet, kan du altid tale med mig bagefter.”
Det er vigtigt, at børn ikke føler skyld eller skam. Brug et roligt sprog og fokuser på løsninger.
Spørgsmål til dialog i klassen
Hvad betyder det at være en god ven online?
Hvordan kan man mærke, at noget føles forkert?
Hvad kan man gøre, hvis en fremmed spørger om private ting?
Hvorfor kan det være svært at sige fra i en gruppechat?
Hvornår skal man spørge om lov, før man deler et billede?
Hvad kan man gøre, hvis man allerede har klikket på noget mærkeligt?
Hvem er trygge voksne på skolen?
Forslag til fælles klasseaftaler
Efter spillet kan klassen lave 5 digitale fællesskabsregler:
Vi spørger, før vi deler billeder.
Vi skriver ikke noget, der gør andre kede af det.
Vi hjælper hinanden med at sige fra.
Vi deler ikke kodeord.
Vi siger det til en voksen, hvis noget føles forkert.
Til fagpersoner: vær opmærksom på
Hvis et barn fortæller om en konkret ubehagelig oplevelse, så lyt roligt og anerkend barnets oplevelse.
Sig for eksempel:
“Det var godt, du sagde det.”
“Du har ikke gjort noget forkert ved at fortælle det.”
“Det her skal du ikke stå alene med.”
“Nu finder vi ud af, hvem der bedst kan hjælpe.”
Ved alvorlige sager bør skolens eller institutionens almindelige beredskab følges, og relevante voksne/ledelse inddrages.
