Grooming er et ord, mange har hørt, men som kan være svært at forstå, før man står midt i det. For grooming starter sjældent med noget, der føles farligt. Det kan begynde med en besked fra en person, der virker sød, sjov, forstående eller spændende. En, der lytter. En, der giver komplimenter. En, der siger: “Du virker mere moden end andre på din alder.”
For unge mellem 13 og 19 år kan online-relationer være helt almindelige. Man møder nye mennesker gennem TikTok, Snapchat, Instagram, Discord, gaming, gruppechats og fælles interesser. Mange digitale relationer er positive. Men nogle voksne eller ældre personer bruger nettet til at opbygge tillid med det formål at udnytte barnet eller den unge seksuelt. Det er det, grooming handler om.
Red Barnet beskriver grooming som en proces, hvor en person manipulerer og vinder et barns eller en ungs tillid med det formål at begå et seksuelt overgreb. Siden 1. juli 2023 har grooming været selvstændigt kriminaliseret i Danmark efter straffelovens § 231. Det betyder, at grooming kan være ulovligt i sig selv – også før et fysisk overgreb har fundet sted.
Grooming kan ligne omsorg
En af grundene til, at grooming er så svær at opdage, er, at den ofte starter som noget rart. Den voksne eller ældre person kan virke som en ven, kæreste, mentor eller fortrolig. Personen kan spørge ind til problemer derhjemme, konflikter i skolen, ensomhed, seksualitet, krop, kærestesorger eller usikkerhed.
Langsomt kan samtalen ændre karakter. Der kan komme flere komplimenter om kroppen. Flere hemmeligheder. Flere beskeder om aftenen eller natten. Måske begynder personen at sige: “Du kan stole på mig”, “dine forældre ville ikke forstå det”, “det her er bare mellem os” eller “hvis du virkelig kan lide mig, så sender du et billede”.
Grooming handler derfor ikke om, at unge er dumme eller naive. Det handler om manipulation. Groomere er ofte dygtige til at læse sårbarheder, skabe tillid og flytte grænser lidt ad gangen.
Hvad viser tallene?
Digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser online er udbredte blandt børn og unge. I en undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden fra 2024 svarer 69 procent af de 9-17-årige, at de har oplevet digitale krænkelser eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Blandt de 13-17-årige er tallet 73 procent.
Undersøgelsen viser også, at mange børn og unge oplever kontakt, de ikke ønsker, og grænseoverskridende adfærd online. 36 procent er blevet kontaktet af nogen, de ikke ville tale eller skrive med, og 29 procent har oplevet, at andre skrev eller talte grimt til dem online.
Når det gælder grooming specifikt, viser Red Barnets analyse af de første to år med groomingbestemmelsen, at der fra 1. juli 2023 og to år frem var 364 anmeldelser, 108 sigtelser, 32 tiltaler og 12 domme om grooming. Red Barnet peger også på, at Snapchat blev brugt aktivt i over halvdelen af sagerne.
Tallene viser ikke nødvendigvis hele problemet. Mange unge fortæller ikke om grooming, fordi de skammer sig, er bange for ikke at blive troet, eller fordi de frygter, at voksne tager deres telefon, kontakter politiet uden at lytte eller gør situationen større, end den allerede føles.
Case 1: “Han forstod mig bedre end alle andre”
Maja på 14 år føler sig udenfor i sin klasse. Hun poster en video på TikTok om, at hun er træt af falske venner. Kort efter får hun en besked fra en profil, der skriver: “Jeg ved præcis, hvordan du har det.”
Personen virker sød. Han siger, at han er 17, og at han også har haft det svært. De skriver sammen hver dag. Han roser hende, spørger ind til hendes liv og siger, at hun er smuk og klog. Maja føler sig set.
Efter nogle uger begynder han at spørge mere ind til hendes krop og seksualitet. Han sender hjerter og skriver, at hun er “moden af sin alder”. Han beder om et billede, “bare til ham”. Da Maja tøver, skriver han: “Jeg troede, du stolede på mig.”
Maja får ondt i maven. Hun vil ikke miste relationen, men hun føler sig presset. Det, der startede som omsorg, er blevet til kontrol.
Case 2: Gamer-vennen, der blev personlig
Emil på 15 år gamer ofte med en gruppe på Discord. En af de ældre spillere hjælper ham med strategier, sender skins og inviterer ham ind i private samtaler. Det føles fedt at blive taget seriøst af en, der er dygtig til spillet.
Efterhånden begynder samtalerne at handle om mere end gaming. Den ældre spiller spørger, om Emil har haft en kæreste, om han har prøvet noget seksuelt, og om han kan sende billeder “for sjov”. Han siger også, at Emil ikke skal fortælle det til nogen, for “folk ville misforstå det”.
Emil bliver usikker. Han tænker, at det måske bare er sådan, man taler i gamergrupper. Men han begynder at undgå Discord, fordi han føler sig utryg.
Grooming kan ske i alle digitale rum – også steder, der ikke umiddelbart handler om flirt eller seksualitet.
Case 3: “Jeg troede, det var min skyld”
Sara på 16 år har skrevet med en person på Snapchat i flere måneder. Han har sendt søde beskeder, støttet hende, når hun havde det svært, og sagt, at hun kunne fortælle ham alt. En aften sender hun et intimt billede, fordi hun føler sig presset og gerne vil bevare hans tillid.
Kort efter ændrer tonen sig. Han truer med at dele billedet, hvis hun ikke sender mere. Sara går i panik. Hun føler, det er hendes egen skyld, fordi hun selv sendte det første billede.
Men det er ikke Saras skyld. Når nogen presser, manipulerer eller truer en ung til at sende seksuelt materiale, ligger ansvaret hos den, der presser og udnytter. Ikke hos den unge.
Typiske tegn på grooming
Grooming kan se forskellig ud, men der er nogle mønstre, som unge, venner, forældre og fagpersoner kan være opmærksomme på:
* En person vil hurtigt skabe en meget tæt relation. * Personen giver mange komplimenter og får den unge til at føle sig særlig. * Personen beder relationen være hemmelig. * Personen taler dårligt om forældre, venner eller andre voksne. * Personen flytter samtalen fra offentlige rum til private beskeder. * Personen spørger ind til krop, seksualitet eller intime erfaringer. * Personen beder om billeder, video eller livekontakt. * Personen presser, giver skyldfølelse eller truer, hvis den unge siger nej.
Det betyder ikke, at alle nye online-venskaber er farlige. Men hvis en relation begynder at føles hemmelig, presset, seksuel eller svær at komme ud af, er det et tegn på, at man skal række ud.
Hvad kan venner gøre?
Venner kan være afgørende. Mange unge fortæller først om grooming til en ven – ikke til en voksen. Derfor er det vigtigt, at venner ikke reagerer med skyld eller chok.
Sig for eksempel: “Det er godt, du fortæller det.” “Det er ikke din skyld.” “Skal vi finde en voksen sammen?” eller “Vi kan kontakte SletDet anonymt og spørge, hvad du kan gøre.”
Lad være med at presse den unge til at vise billeder, beskeder eller detaljer, hvis personen ikke er klar. Hjælp med at gemme beviser, men del aldrig materialet videre. Hvis der er trusler, intime billeder, afpresning eller en voksen involveret, skal en ansvarlig voksen eller rådgivning ind over.
Hvad kan forældre og fagpersoner gøre?
Det vigtigste er at reagere roligt. Hvis en ung fortæller om grooming, er første opgave ikke at skælde ud, tage telefonen eller spørge: “Hvorfor sendte du det?” Den slags spørgsmål kan få den unge til at lukke ned.
Sig i stedet: “Tak fordi du fortæller det.” “Du er ikke i problemer.” “Det her tager vi sammen.” “Vi skal nok finde ud af, hvad næste skridt er.”
Voksne bør hjælpe med at dokumentere beskeder, blokere og anmelde profilen, kontakte platformen, søge rådgivning og vurdere, om politiet skal inddrages. SletDet Rådgivningen hjælper både børn og unge under 18 år, forældre, pårørende og fagpersoner med digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.
Skoler, klubber og ungdomsuddannelser bør tale om grooming uden at skræmme. Unge har brug for konkrete samtaler om grænser, tillid, manipulation, billeddeling, samtykke og hjælpemuligheder. Ikke løftede pegefingre.
Faktaboks: Hvad skal du gøre?
Hvis du tror, du eller en ven er udsat for grooming:
1. Stop op og mærk efter Føles relationen hemmelig, presset, utryg eller svær at komme ud af? Så er det vigtigt at få hjælp. 2. Gem beviser Tag screenshots af beskeder, profiler, brugernavne, billeder, trusler og tidspunkter. Slet ikke samtalen, før du har fået hjælp. 3. Send ikke mere Hvis nogen presser dig til billeder, video eller seksuelle beskeder, så stop samtalen. Du skylder ikke nogen mere. 4. Fortæl det til en voksen, du stoler på Det kan være en forælder, lærer, pædagog, klubmedarbejder, træner eller en anden voksen. 5. Kontakt rådgivning SletDet Rådgivningen kan hjælpe med, hvad du konkret kan gøre. Du kan også kontakte BørneTelefonen. 6. Blokér og anmeld profilen Brug platformens funktioner, men gør det gerne sammen med en voksen, så vigtige beviser ikke går tabt. 7. Ring 112 ved akut fare Hvis nogen truer dig, vil mødes med dig, afpresser dig eller du føler dig i akut fare, skal du kontakte en voksen med det samme – og ringe 112, hvis situationen er akut.
Digital tryghed: Det er aldrig den unges skyld
Grooming kan ramme unge, der er nysgerrige, ensomme, forelskede, sårbare, selvsikre, sociale eller helt almindeligt aktive online. Det handler ikke om, at den unge burde have vidst bedre. Det handler om, at en anden person udnytter tillid og grænser.
Digital tryghed skabes, når unge ved, at de kan få hjælp uden at blive udskammet. Når venner tør reagere. Når forældre lytter før de handler. Når fagpersoner tager online-relationer alvorligt. Og når vi som samfund siger tydeligt: Børn og unge har ret til at være trygge – også på skærmen.
