Hvad handler DigitalSAFE.dk om?
Her finder du klare svar på de mest almindelige spørgsmål om digital tryghed for børn og unge, så du hurtigt kan få den information, du har brug for.
Hvordan kan jeg beskytte mit barn mod digitale trusler?
Vi anbefaler at bruge vores værktøjer og guides til at øge både viden og bevidsthed omkring online sikkerhed i hjemmet.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager en falsk profil?
Du kan rapportere den falske profil direkte via vores platform, og vi vejleder dig i de næste skridt for at sikre tryghed.
Hvordan kan lærere bruge DigitalSAFE.dk i undervisningen?
Lærere kan finde undervisningsmaterialer og vejledninger, som hjælper med at tale om digitale krænkelser og sikkerhed i klasseværelset.
Hvilke tegn skal jeg være opmærksom på ved grooming?
Vores side beskriver typiske adfærdsmønstre og giver råd til, hvordan man kan spotte og handle på mistænkelig online adfærd.
Kan unge selv få hjælp gennem DigitalSAFE.dk?
Ja, unge kan finde værktøjer, rådgivning og kontaktmuligheder til professionelle, der kan støtte dem i svære situationer.
Er informationen på DigitalSAFE.dk opdateret og troværdig?
Ja, vi samarbejder med eksperter og fagfolk for at sikre, at alt indhold er pålideligt og relevant.
At styrke digital tryghed for børn og unge i det moderne internetmiljø.
Denne sektion besvarer ofte stillede spørgsmål om digitale trusler og forklarer, hvordan DigitalSAFE.dk hjælper med at beskytte og informere.
Forstå digitale trusler
Her forklarer vi, hvordan vores platform giver viden om grooming, falske profiler og digitale krænkelser for at øge sikkerheden.
Værktøjer til håndtering
Vi tilbyder praktiske råd og redskaber til unge, forældre og fagpersoner til effektivt at håndtere digitale udfordringer.
Støtte og vejledning
DigitalSAFE.dk skaber et trygt rum, hvor brugere kan finde empatisk støtte og vejledning uden moraliserende tone.
Find vigtig viden om digital tryghed.
Her finder du nøglematerialer, der hjælper unge, forældre og fagfolk med at navigere sikkert online.
Digital mobning
Lær om, hvordan digital mobning påvirker unge, og hvordan man kan forebygge og håndtere det.
Grooming
Få indsigt i tegn på grooming og effektive metoder til at beskytte børn og unge.
Falske profiler
Forstå risikoen ved falske profiler, og hvordan man kan genkende og reagere på dem.
Den Ultimative FAQ om ‘Digital Tryghed’
Oftest Stillede Spørgsmål
Denne sektion besvarer ofte stillede spørgsmål om digitale trusler og forklarer, hvordan DigitalSAFE.dk hjælper med at beskytte og informere.
Digital tryghed handler om at kunne færdes på nettet uden at blive udsat for krænkelser, mobning eller overgreb. Det indebærer viden om privatindstillinger, kendskab til egne rettigheder og adgang til hjælp, hvis noget går galt.
Grooming er, når en voksen (ofte under dække af at være jævnaldrende) opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb – enten online eller i virkeligheden.
Sextortion (seksuel afpresning) er, når en person truer med at dele intime billeder eller videoer af dig, medmindre du sender flere billeder, penge eller udfører seksuelle handlinger foran et webcam.
Du skal vide, at det aldrig er din skyld. Kontakt med det samme tjenester som SletDet (Red Barnet) eller politiet. Stop al kontakt med personen, der deler billederne, og tag screenshots som bevis.
Ja, det er ulovligt at dele blufærdighedskrænkende billeder eller videoer af andre uden deres samtykke. Det gælder også, selvom man bare sender det videre i en lukket gruppe.
Digital mobning er gentagne negative handlinger (udelukkelse fra grupper, grimme kommentarer, rygtespredning), der foregår via sociale medier, gaming eller besked-apps.
Vær opmærksom, hvis personen har få billeder, nægter at tale i telefon/video, eller hvis historien virker for god til at være sand. Brug omvendt billedsøgning på Google for at se, om billedet tilhører en anden.
Det er en samlet betegnelse for krænkelser, hvor billeder bruges som våben – f.eks. deling af nøgenbilleder, deepfakes (manipulerede billeder) eller trusler om deling.
Gå ind under “Indstillinger” og “Privatliv” på apps som TikTok, Snapchat og Instagram. Sørg for, at din profil er “Privat”, og at kun dine venner kan kontakte dig eller se din lokation (f.eks. Ghost Mode på Snap Map).
Algoritmer er de koder, der bestemmer, hvad du ser på din skærm. De kan skabe “ekkokamre”, hvor du kun ser én type indhold, hvilket kan påvirke dit selvbillede eller dine holdninger negativt.
Man kan kontakte Børnetelefonen (Børns Vilkår), SletDet (Red Barnet) eller Cyberhus. Her sidder voksne klar til at lytte og rådgive uden at dømme.
Betal aldrig og send aldrig flere billeder. Blokér personen, gem beviser (screenshots) og fortæl det til en voksen, du stoler på, eller kontakt politiet.
Det er, når forældre deler billeder af deres børn på sociale medier uden at tænke over barnets digitale fodspor eller ret til privatliv.
Hadtale er angreb på folk pga. deres hudfarve, religion, seksualitet eller køn. Du bør anmelde kommentaren til platformen og lade være med at gå i diskussion med “trolls”.
Deepfakes er videoer eller billeder, der er manipuleret med kunstig intelligens (AI), så det ser ud som om, en person siger eller gør noget, de aldrig har gjort – ofte brugt til at lave falsk pornografi.
Det er, når børn eller unge bevidst holdes ude af digitale fællesskaber, f.eks. ved ikke at blive inviteret ind i klassens Discord-server eller gruppechat.
Vær opmærksom på “in-game purchases” (lootboxe), giftig adfærd i chatten og fremmede, der forsøger at lokke dig til at flytte samtalen over på andre platforme som Discord eller Snapchat.
Brug en kombination af store/små bogstaver, tal og symboler. Endnu bedre: Brug en sætning, du kan huske, og slå altid to-trins-godkendelse (2FA) til.
Det handler om at have færdighederne til at begå sig etisk, kritisk og sikkert i den digitale verden. Det inkluderer kildekritik og forståelse for andre menneskers grænser.
Vær en god “digital makker”. Sig fra i tråden, hvis du tør, eller send en privat besked til den, det går ud over, for at vise støtte. Anmeld de krænkende opslag.
Ligesom i den fysiske verden skal man have lov, før man tager et billede af andre, deler det eller tagger dem. Spørg altid: “Er det okay, at jeg lægger det her op?”
Konstant sammenligning med polerede liv kan føre til lavt selvværd, søvnmangel og ensomhed. Det er vigtigt at tage pauser og huske, at sociale medier ikke er den fulde virkelighed.
Alle har ret til at være sig selv uden at blive mødt af chikane eller “deadnaming”. Mange organisationer som LGBT+ Danmark arbejder specifikt med tryghed for minoriteter online.
Fagpersoner (lærere, pædagoger, SSP) kan finde opdaterede materialer, øvelser og vejledninger på digitalsafe.dk, som samler ekspertisen fra de største aktører på området.
Kildeliste: ‘Digital Tryghed’ & digital sikkerhed
Herunder finder du de direkte links til de relevante sektioner hos projektpartnerne:
- Digital Tryghed (Hovedkilde): Det centrale samlingspunkt for kampagnen med råd til både børn, unge, forældre og fagfolk.
Besøg digitalsafe.dk - Red Barnet (SletDet & Rådgivning): Eksperter i håndtering af digitale krænkelser, herunder vejledninger om sextortion, grooming og ulovlig billeddeling.
SletDet Rådgivning: Hjælp til digitale krænkelser
Om Digital Grooming - Børns Vilkår (BørneTelefonen): Kilde til statistik og indsigt i børns oplevelser med digital mobning, trivsel og deres rettigheder.
BørneTelefonens emneside om nettet og sociale medier
Råd om digital mobning - TrygFonden (Sikkerhed og Forebyggelse): Fokus på generel tryghed i Danmark, herunder forebyggelse af digital kriminalitet og afpresning.
- LGBT+ Danmark (Minoritetstryghed): Specifik viden om de særlige udfordringer og rettigheder for LGBTQ+ personer i digitale fællesskaber.
- Cyberhus (Digitalt medborgerkab): Rådgivning til unge om gaming, algoritmer og sund adfærd online.
- SikkerDigital.dk (Myndighedernes kilde): Drives af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, og leverer de tekniske retningslinjer for passwords og IT-sikkerhed.

