En venneanmodning. En sød besked. En profil med et billede, der ser helt normalt ud. Måske har personen fælles venner med dig. Måske skriver personen, at I har mødt hinanden før. Måske virker profilen bare spændende, sjov eller lidt mystisk.
Falske profiler er blevet en del af mange unges digitale hverdag. Nogle falske profiler bliver oprettet for sjov. Andre bliver brugt til mobning, overvågning, rygter, afpresning, grooming, svindel eller til at lokke private billeder og oplysninger ud af unge. Derfor er falske profiler ikke bare “fake accounts”. De kan blive en direkte trussel mod unges tryghed, grænser og fællesskaber.
For unge mellem 13 og 19 år er sociale medier og digitale platforme ikke et ekstra liv ved siden af hverdagen. Det er en del af hverdagen. Det er her, man holder kontakt, flirter, deler humor, laver aftaler, gamer, følger med og bliver set. Derfor kan det være svært bare at sige: “Lad være med at tale med folk, du ikke kender.” For mange unge møder faktisk nye mennesker online – og mange digitale møder er helt ufarlige.
Men når en profil ikke er ærlig om, hvem der står bag, ændrer spillereglerne sig.
Hvad er en falsk profil?
En falsk profil er en konto, hvor personen bag udgiver sig for at være en anden, end de er. Det kan være en profil med falsk navn, falske billeder, falsk alder eller opdigtet identitet. Det kan også være en profil, der ligner en rigtig persons profil, men er oprettet uden personens samtykke.
Falske profiler kan blandt andet bruges til at:
* kontakte unge under falsk identitet * sprede rygter eller grimme kommentarer anonymt * udgive sig for at være en ven, klassekammerat eller kæreste * lokke billeder, passwords eller personlige oplysninger ud af unge * overvåge en person uden at blive opdaget * oprette hadprofiler eller “expose”-profiler * snyde unge med konkurrencer, skins, rabatkoder eller penge * presse unge til at sende mere indhold, end de har lyst til
Det særlige ved falske profiler er, at de kan skabe tvivl: Hvem skriver jeg egentlig med? Hvem har set mine billeder? Hvem ved noget om mig? Og hvorfor kender profilen detaljer, som kun få burde kende?
Hvad viser tallene?
Digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser online er udbredte blandt børn og unge. I en undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden fra 2024 svarer 69 procent af de 9-17-årige, at de har oplevet digitale krænkelser eller andet ubehageligt online inden for det seneste år. Det er en markant stigning fra 2021. Blandt de 13-17-årige er tallet 73 procent.
Falske profiler er en konkret del af problemet. SletDet Rådgivningen beskriver, at de hver uge taler med børn og unge, der oplever mobning, grimme kommentarer eller bliver drillet med falske profiler. Ifølge rapporten Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online fra 2024 har 6 ud af 100 børn og unge oplevet, at andre har ladet som om, de var dem på nettet.
Undersøgelsen viser også, at 36 procent af børn og unge er blevet kontaktet af nogen, de ikke ville tale eller skrive med. Det er vigtigt i forhold til falske profiler, fordi uønsket kontakt ofte kan begynde med en konto, der virker uskyldig, anonym eller troværdig.
Sikker Digital peger desuden på, at børn og unge kan blive udsat for digital svindel gennem blandt andet falske profiler, falske præmier, billige skins og lokkende tilbud. Det viser, at falske profiler ikke kun handler om sociale relationer, men også om økonomisk og teknisk sikkerhed.
Case 1: “Jeg troede, det var en fra parallelklassen”
Sofie på 14 år får en følgeanmodning på Instagram fra en profil med et almindeligt navn, et profilbillede af en pige og flere fælles følgere. Profilen skriver: “Er du ikke Sofie fra 8.B?” Sofie svarer ja. Personen skriver, at de vist har set hinanden til en fest.
De skriver sammen i nogle dage. Profilen spørger ind til Sofies klasse, veninder og hvem hun er uvenner med. Det føles lidt spændende, men også mærkeligt. En aften spørger profilen: “Hvem i din klasse er mest fake?” Sofie svarer først lidt forsigtigt, men samtalen bliver hurtigt mere personlig.
Ugen efter opdager Sofie, at screenshots fra samtalen er blevet sendt rundt. Flere i klassen har set, hvad hun skrev. Profilen var ikke en pige fra parallelklassen. Det var en anonym konto oprettet for at få hende til at afsløre noget.
For Sofie føles det som et svigt. Hun skammer sig og tænker: “Hvorfor svarede jeg overhovedet?” Men ansvaret ligger hos den, der manipulerede hende – ikke hos Sofie.
Case 2: Elias blev kopieret
Elias på 16 år får pludselig beskeder fra venner, der spørger: “Hvorfor skriver du sådan noget?” Han forstår ikke, hvad de mener. Så sender en ven et screenshot: Der findes en profil med Elias’ navn og billede, men det er ikke ham.
Profilen har skrevet grove kommentarer til flere fra skolen og sendt mærkelige beskeder til piger fra hans årgang. Nogle tror, det er Elias. Andre ved godt, det ikke er ham, men synes stadig, det er “sjovt”.
Elias føler sig magtesløs. Han ved ikke, hvem der står bag, og han er bange for, at lærere, forældre eller venner tror, han lyver. Han prøver at anmelde profilen, men den forsvinder ikke med det samme.
Når nogen laver en falsk profil i en andens navn, kan det føles som identitetstyveri i ungdomslivets sociale rum. Det handler ikke kun om et billede. Det handler om ens rygte, relationer og kontrol over, hvem man er online.
Case 3: “Gratis skins” blev til pres
Noah på 13 år gamer meget og følger flere profiler, der deler tips om spil. En dag får han en besked fra en profil, der lover gratis skins, hvis han logger ind via et link. Profilen ser professionel ud og har mange følgere.
Noah klikker. Kort efter mister han adgang til sin konto. Personen bag profilen skriver, at Noah kan få kontoen tilbage, hvis han sender penge – eller får sine venner til at klikke på samme link.
Noah tør ikke sige det til sine forældre, fordi han ved, at han ikke måtte klikke på ukendte links. Han føler sig dum og flov. Men det er netop sådan svindel virker: Den udnytter nysgerrighed, fællesskab, gamingkultur og frygten for at have gjort noget forkert.
Case 4: En falsk profil blev brugt til flirt
Amina på 17 år begynder at skrive med en profil på Snapchat. Personen siger, at han er 18 og går på en skole i nærheden. Han sender billeder, men de er ofte lidt slørede eller hurtigt væk. Han virker sød og interesseret.
Efter noget tid begynder han at spørge efter private billeder. Amina siger nej flere gange, men han bliver ved. Han skriver: “Du kan stole på mig” og “jeg har også sendt til dig”. Da hun stadig siger nej, bliver tonen koldere: “Du er kedelig” og “du opfører dig som et barn.”
Amina får en dårlig mavefornemmelse og viser beskederne til en veninde. Sammen laver de en billedsøgning og opdager, at nogle af billederne stammer fra en helt anden persons profil.
Falske profiler kan bruges til at skabe falsk intimitet. Derfor er det vigtigt at tage mavefornemmelsen alvorligt, især når nogen presser på for hemmeligheder, billeder eller hurtig tillid.
Tegn på, at en profil kan være falsk
Ingen tegn er sikre i sig selv, men flere advarselstegn sammen bør få alarmklokkerne til at ringe:
* Profilen er ny eller har meget få opslag. * Personen har få følgere, men følger mange. * Billederne virker for perfekte, slørede eller meget ens. * Personen undgår videoopkald eller livekontakt. * Personen vil hurtigt over i private beskeder. * Personen spørger meget ind til dig, men fortæller lidt om sig selv. * Profilen har fælles venner, men ingen kan rigtigt forklare, hvem personen er. * Personen vil have dig til at holde kontakten hemmelig. * Personen sender links, konkurrencer, rabatkoder eller “gratis” tilbud. * Personen presser dig til at sende billeder, penge, oplysninger eller passwords.
Det betyder ikke, at man skal mistænke alle. Men man må gerne være kritisk. Digital tillid skal bygges langsomt – ikke presses frem.
Hvad kan unge selv gøre?
Det vigtigste råd er enkelt: Du må gerne stoppe en samtale, selvom du allerede har svaret. Du skylder ikke nogen forklaringer, billeder, penge, adgangskoder eller hemmeligheder.
Hvis en profil føles mærkelig, så tjek den sammen med en ven. Spørg fælles venner: “Kender du faktisk den her person?” Lav en omvendt billedsøgning, hvis du er i tvivl om profilbillederne. Vær skeptisk over for links, konkurrencer og tilbud, der virker for gode til at være sande.
Hvis nogen har lavet en falsk profil i dit navn, er det vigtigt at gemme beviser. Tag screenshots af profilen, brugernavnet, opslag, beskeder og datoer. Anmeld profilen til platformen. Fortæl det til en voksen eller en fagperson, så du ikke står alene med ansvaret.
SletDet Rådgivningen hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet, herunder falske profiler.
Hvad kan venner gøre?
Venner kan gøre en stor forskel. Hvis du opdager en falsk profil, så lad være med at følge den “for sjov”. Lad være med at kommentere, dele eller sende screenshots rundt som underholdning. Det kan gøre situationen meget værre for den, det går ud over.
Skriv i stedet til personen, der bliver ramt: “Jeg tror, der er lavet en falsk profil af dig. Skal jeg hjælpe med at anmelde den?” Hvis en ven har skrevet med en falsk profil og føler sig flov, så undgå at grine eller sige: “Hvordan kunne du falde for det?” Sig hellere: “Det kunne ske for mange. Lad os finde ud af, hvad vi gør.”
Venner kan også hjælpe med at dokumentere profilen, anmelde den og fortælle andre, at profilen er falsk, uden at sprede mere skade.
Hvad kan forældre og fagpersoner gøre?
Forældre og fagpersoner skal være nysgerrige uden at gøre den unge forkert. Mange unge fortæller ikke om falske profiler, fordi de er bange for at få skældud, miste adgang til sociale medier eller blive gjort til grin.
Start med ro. Sig: “Tak fordi du siger det.” “Det her løser vi sammen.” “Du er ikke dum, fordi du svarede.” “Lad os se på, hvad der er sket.”
Forældre kan med fordel spørge til barnets digitale liv på samme måde, som man spørger til skole, venner og fritidsliv. Tryg anbefaler blandt andet, at forældre husker, at sociale medier for mange børn og unge er en adgangsbillet til fællesskabet, og at man beder om en guidet tur i barnets digitale verden.
Fagpersoner bør tage falske profiler alvorligt som en del af klassens eller ungdomsmiljøets fællesskab. Hvis en falsk profil bruges til mobning, rygter, udstilling eller chikane, er det ikke kun et privat problem. Det påvirker trygheden i gruppen og bør håndteres som en del af skolens eller institutionens arbejde med trivsel.
⸻
Faktaboks: Hvad skal du gøre?
Hvis du møder en falsk profil – eller nogen har lavet en profil i dit navn:
1. Stop kontakten, hvis noget føles forkert Du må altid lade være med at svare, også selvom du har skrevet med personen før. 2. Gem beviser Tag screenshots af profil, brugernavn, beskeder, opslag, kommentarer, links og datoer. 3. Spørg fælles venner Kender nogen faktisk personen? Eller følger de bare profilen, fordi andre gør? 4. Klik ikke på links Vær ekstra skeptisk over for konkurrencer, gratis skins, rabatkoder, penge eller login-links. 5. Send aldrig passwords eller private oplysninger Ingen seriøs person eller platform beder dig sende din kode i en chat. 6. Anmeld profilen Brug platformens anmeldelsesfunktion. Bed gerne venner om også at anmelde, hvis profilen misbruger dit navn eller billede. 7. Blokér profilen Blokér, når du har gemt de nødvendige beviser. 8. Fortæl det til en voksen Det kan være en forælder, lærer, pædagog, klubmedarbejder, træner eller anden voksen, du stoler på. 9. Kontakt SletDet SletDet Rådgivningen kan hjælpe med konkrete skridt, hvis du er under 18 år, eller hvis du er forælder eller fagperson. 10. Ring 112 ved akut fare Hvis nogen truer dig, afpresser dig, vil mødes med dig, eller du føler dig i fare, skal du kontakte en voksen med det samme – og ringe 112, hvis det er akut.
⸻
Digital tryghed handler om fælles ansvar
Falske profiler kan ramme alle. Man behøver ikke være naiv for at blive snydt. Mange falske profiler er lavet netop for at virke troværdige. De bruger fælles venner, rigtige billeder, kendte platforme og en tone, der passer til ungdomskulturen.
Derfor skal løsningen heller ikke være, at unge bare skal “tage sig sammen” eller “lade være med at være online”. Det digitale liv er en vigtig del af unges sociale liv. Opgaven er at gøre det tryggere.
Unge kan hjælpe hinanden ved ikke at dele, følge eller grine af falske profiler. Venner kan støtte den, der bliver ramt. Forældre kan lytte uden at skælde ud. Fagpersoner kan tage digitale konflikter alvorligt og arbejde med normer for, hvordan man opfører sig i fællesskaber online.
Det vigtigste budskab er: Hvis en falsk profil gør dig utryg, er du ikke alene. Gem beviser. Sig det højt. Få hjælp. Og husk, at ansvaret ligger hos den, der misbruger tillid – ikke hos den, der bliver ramt.
