Når en teenager møder en falsk profil på sociale medier, i et spil eller i en chat, kan det være svært som forælder at vide, hvor alvorligt det er. Nogle falske profiler er lavet for sjov. Andre bruges til mobning, svindel, identitetstyveri, billedmisbrug, afpresning eller grooming. Derfor er det vigtigt at tage situationen alvorligt – uden at gå i panik.
En falsk profil er en brugerprofil, hvor en person udgiver sig for at være en anden end sig selv. Red Barnet beskriver falske profiler som profiler, der kan bruges til anonymitet, til at lave sjov, til mobning eller til at misbruge en andens oplysninger og billeder, så personen fremstår negativt. SletDet Rådgivningen tilbyder hjælp til børn og unge under 18 år samt forældre og fagpersoner, der oplever blandt andet falske profiler, afpresning, billeddeling, mobning og upassende beskeder online.
Som forælder er din vigtigste opgave ikke at kunne gennemskue alle apps og platforme. Din vigtigste opgave er at være den voksne, din teenager tør komme til, hvis noget bliver ubehageligt, mærkeligt eller grænseoverskridende.
Start med ro: Din reaktion betyder meget
Hvis din teenager fortæller, at en ukendt eller falsk profil har skrevet, delt noget, bedt om billeder eller udgivet sig for at være en anden, så begynd med at lytte. Også selv om du bliver bekymret.
Sig for eksempel:
“Tak fordi du fortæller det.” “Du får ikke skældud.” “Vi finder ud af det sammen.” “Lad os lige se på, hvad der er sket, før vi gør noget.”
Mange unge holder digitale problemer skjult, fordi de frygter, at forældrene tager telefonen, lukker deres profiler eller reagerer voldsomt. Det kan betyde, at de først fortæller om problemet, når det er blevet meget alvorligt.
Det Kriminalpræventive Råd fremhæver, at børn og unge ofte ønsker, at forældre tydeligt viser, at de vil hjælpe – også hvis barnet eller den unge har brudt en aftale, for eksempel om ikke at dele billeder eller telefonnummer. Det er et vigtigt princip: Hjælp først. Tal om regler og ansvar bagefter.
Hvordan genkender man en falsk profil?
Falske profiler kan være svære at opdage, fordi de ofte ligner almindelige profiler. Nogle bruger stjålne billeder. Andre bruger AI-genererede billeder, få opslag eller kopieret tekst. En falsk profil kan også ligne en person, din teenager kender – for eksempel en klassekammerat, en influencer, en gamer, en modelagent eller en ven af en ven.
Der er dog nogle tegn, I kan være opmærksomme på.
Profilen har få eller meget nye opslag. Profilen har næsten ingen kommentarer fra rigtige venner. Profilbilledet virker for perfekt, anonymt eller gentaget flere steder. Personen vil hurtigt skrive privat. Personen undgår videoopkald eller konkrete spørgsmål. Personen presser på for billeder, penge, koder, skins eller gaver. Personen spørger meget personligt meget hurtigt. Personen siger, at relationen skal holdes hemmelig. Personen vil flytte samtalen til en anden app. Personens alder, skole, by eller venner hænger ikke helt sammen. Profilen bruger billeder af en anden person uden samtykke. Profilen udgiver sig for at være din teenager eller en anden ung.
Ét tegn alene beviser ikke, at profilen er falsk. Men flere tegn samtidig bør få jer til at stoppe op.
Hjælp din teenager med at undersøge profilen
Gør det sammen og uden forhør. Målet er ikke at udstille din teenager som naiv. Målet er at give redskaber til digital dømmekraft.
I kan for eksempel spørge:
Kender du personen fra virkeligheden? Har I fælles venner, der faktisk kender personen? Har profilen eksisteret længe? Virker billeder, opslag og kommentarer ægte? Beder personen om noget privat? Vil personen holde kontakten hemmelig? Føles kontakten rar, presset eller forvirrende? Er der noget, der ikke passer sammen?
Hvis din teenager har mod på det, kan I også lave en billedsøgning på profilbilledet for at se, om det er taget fra en anden person eller hjemmeside. I kan også sammen tjekke, om personen findes på andre platforme, og om oplysningerne hænger sammen.
SikkerDigital anbefaler, at forældre taler med børn om digital svindel og hjælper dem med at gennemskue blandt andet falske profiler, lokkende præmier og tilbud, der virker for gode til at være sande.
Hvad skal I gøre, hvis profilen virker falsk?
Hvis I vurderer, at profilen er falsk, skal I handle roligt og praktisk.
Først: Gem dokumentation. Tag screenshots af profilen, brugernavn, profilbillede, beskeder, links, tidspunkter og eventuelle trusler. Det kan være vigtigt, hvis profilen skal anmeldes til platformen, skolen, SSP, SletDet eller politiet.
Derefter: Stop kontakten. Din teenager skylder ikke en ukendt profil forklaringer. Det er helt okay ikke at svare, at blokere eller at sige: “Jeg vil ikke skrive mere.”
Anmeld profilen på platformen. Sociale medier og spilplatforme har typisk funktioner til at anmelde falske profiler, chikane, mobning, svindel, trusler, billedmisbrug eller seksuelt indhold.
Bloker profilen, når dokumentationen er gemt. Hvis der er risiko for afpresning, grooming, billeddeling eller trusler, kan det være en god idé at søge rådgivning, før alt slettes.
Søg hjælp, hvis situationen er alvorlig. SletDet Rådgivningen har specifik hjælp til falske profiler og beskriver både, hvad en falsk profil er, hvordan det kan føles, hvad man kan gøre, og hvad lovgivningen siger.
Hvis nogen har lavet en falsk profil af din teenager
Det er særligt alvorligt, hvis nogen har oprettet en profil i din teenagers navn eller med din teenagers billeder. Det kan føles voldsomt krænkende, fordi andre kan tro, at indholdet kommer fra den unge selv.
Her bør I:
Gem dokumentation af profilen. Tag screenshots af navn, billeder, opslag, beskeder og følgere. Anmeld profilen for identitetsmisbrug på platformen. Bed venner om ikke at kommentere, dele eller gå i dialog med profilen. Kontakt skolen, hvis profilen hænger sammen med klasse, skole eller fritidsmiljø. Kontakt SletDet for hjælp til anmeldelse og fjernelse. Overvej politianmeldelse ved trusler, afpresning, intime billeder eller grov chikane.
Det er vigtigt, at din teenager ikke selv skal forklare sig over for alle. Hjælp med at formulere en kort besked til nære venner eller klasselærer, hvis det er nødvendigt. For eksempel: “Der er oprettet en falsk profil med mit navn/billede. Den er anmeldt. Lad være med at følge, skrive med eller dele noget fra profilen.”
Hvis profilen beder om billeder, penge eller hemmeligheder
En falsk profil kan være en indgang til mere alvorlige digitale krænkelser. Hvis profilen beder om intime billeder, personlige oplysninger, MitID-oplysninger, adgangskoder, penge, gavekort, spilvaluta, skins eller private billeder, skal alarmklokkerne ringe.
Vær særlig opmærksom, hvis personen siger:
“Du kan stole på mig.” “Send bare ét billede.” “Jeg lover ikke at vise det til nogen.” “Hvis du ikke gør det, bliver jeg sur.” “Du må ikke sige det til dine forældre.” “Jeg kan hjælpe dig med at tjene penge.” “Log ind her, så får du gratis skins.” “Jeg deler dine billeder, hvis du ikke sender mere.”
Her er det vigtigt, at din teenager ved: Man må stoppe samtalen når som helst. Man skylder ikke nogen billeder, penge, forklaringer eller høflighed, hvis situationen føles forkert.
Hvis der er tale om afpresning, grooming eller deling af intime billeder, skal I søge hjælp hurtigt. Kontakt SletDet, SSP eller politiet afhængigt af situationens alvor. Ved akut fare skal I kontakte politiet.
Tal om tryg kommunikation – ikke kun forbud
Det kan være fristende at sige: “Du må aldrig skrive med nogen, du ikke kender.” Men mange teenagere møder nye mennesker online gennem spil, fælles interesser, fandoms, sociale medier og venner af venner. Et totalt forbud kan derfor virke urealistisk – og kan gøre det sværere for den unge at fortælle, hvis noget går galt.
Tal i stedet om tryg kommunikation:
Skriv ikke private oplysninger til nogen, du ikke kender. Del ikke adresse, skole, telefonnummer, adgangskoder eller MitID-oplysninger. Send ikke intime billeder eller videoer. Vær skeptisk, hvis nogen vil holde kontakten hemmelig. Stop op, hvis nogen vil flytte samtalen til en mere privat app. Tal med en voksen, hvis noget føles forkert. Mød aldrig en onlinekontakt alene uden at tale med en voksen først. Brug stærke adgangskoder og tofaktorgodkendelse. Tjek privatindstillinger sammen.
Tryghed handler ikke om at gøre din teenager bange for nettet. Det handler om at give din teenager sprog, grænser og handlemuligheder.
Bed om en guidet tur i din teenagers digitale liv
En god forebyggende øvelse er at bede din teenager vise dig de platforme, spil og apps, der fylder mest. Ikke for at kontrollere, men for at forstå.
Spørg for eksempel:
“Hvem kan skrive til dig her?” “Hvordan blokerer man nogen?” “Hvordan anmelder man en profil?” “Hvad gør I, hvis nogen opfører sig mærkeligt?” “Er der voksne, moderatorer eller sikkerhedsfunktioner?” “Hvilke profiler synes du virker falske?”
Tryg anbefaler forældre at spørge til barnets sociale liv på nettet og holde fast i interessen, også selv om man bliver afvist i første omgang. De anbefaler også, at forældre beder om en guidet tur i barnets digitale verden.
Det kan være en stærk måde at vise din teenager, at du ikke kun ser nettet som en risiko, men også som en vigtig del af ungdomslivet.
Når du skal kontakte skole, klub eller andre forældre
Hvis den falske profil hænger sammen med klassekammerater, skolemiljø, klub, fritidsliv eller en lokal konflikt, bør du kontakte relevante voksne. Det kan være klasselærer, trivselsvejleder, klubpædagog eller SSP-medarbejder.
Hold kommunikationen rolig og konkret. Skriv eller sig for eksempel:
“Vi har opdaget en falsk profil, der bruger vores barns navn/billeder.” “Vi har gemt dokumentation.” “Vi vil gerne have hjælp til at stoppe deling og sikre, at det ikke fortsætter i fællesskabet.” “Vi ønsker, at sagen håndteres uden at udstille vores barn.”
Undgå at skrive vredt i forældregrupper eller klassechats. Det kan hurtigt gøre konflikten større og mere offentlig for den unge. Ring hellere til skolen eller de relevante voksne.
Sådan støtter du din teenager bagefter
Selv hvis profilen bliver fjernet, kan oplevelsen sidde i kroppen. Din teenager kan føle sig flov, dum, vred, bange eller krænket. Nogle unge bliver også bekymrede for, hvad andre tænker, eller om indhold dukker op igen.
Følg derfor op efter nogle dage:
“Hvordan har du det med det nu?” “Er der nogen, der har sagt noget?” “Er du stadig bekymret?” “Skal vi tjekke, om profilen er væk?” “Er der noget, du gerne vil have, at jeg gør – eller ikke gør?”
Det er vigtigt, at den unge oplever at få kontrol tilbage. Spørg derfor, hvad din teenager selv ønsker hjælp til, og lav aftaler sammen.
Kort tjekliste til forældre
Hvis din teenager møder en falsk profil:
Bevar roen og lyt først. Sig tydeligt, at din teenager ikke får skylden. Gem screenshots og brugernavne. Undersøg profilen sammen. Stop kontakten, hvis profilen virker utryg. Anmeld profilen på platformen. Bloker, når dokumentation er gemt. Kontakt skole, klub eller SSP, hvis sagen hænger sammen med fællesskabet. Kontakt SletDet ved falske profiler, billeddeling, afpresning eller chikane. Kontakt politiet ved trusler, afpresning, seksuelle krænkelser eller akut fare.
Konklusion: Den bedste beskyttelse er tillid og handlekraft
Falske profiler kan være alt fra dårlig humor til alvorlige digitale krænkelser. Derfor er det vigtigt, at du som forælder både kan reagere roligt og handle tydeligt.
Din teenager har brug for at vide, at du ikke kun kommer med forbud, men også med hjælp. At du ikke overtager hele situationen uden at lytte. Og at du ikke gør oplevelsen mere skamfuld, end den allerede kan føles.
Den vigtigste besked til din teenager er enkel: Hvis en profil føles falsk, ubehagelig eller pressende, så kom til mig. Du får ikke skældud. Vi gemmer beviser, stopper kontakten, anmelder profilen og finder hjælp, hvis det er nødvendigt.
Tryg kommunikation på nettet begynder ikke med perfekt kontrol. Den begynder med tillid, samtale og en voksen, der tør tage det digitale liv alvorligt.
