Det digitale fænomen sextortion – digital afpresning med intime billeder – er i kraftig vækst og rammer stadig flere unge. En ny dokumentarserie fra DR3, ‘Jagten på sexafpresserne’, sætter nu fokus på det tabuicerede problem gennem tre afsnit, der både kan bruges som undervisningsmateriale og som øjenåbner for unge, forældre samt fagpersoner.
Digital afpresning og misbrug af identiteter på internettet udgør en stigende trussel mod unges trivsel og sikkerhed. For at imødegå denne udvikling har DR3 premiere på dokumentarserien ‘Jagten på sexafpresserne’. Over tre afsnit dykker serien ned i de kyniske metoder, som digitale afpressere benytter sig af, når de lokker ofre – særligt unge mænd og kvinder – til at dele intime billeder eller videoer, for derefter at afpresse dem for penge eller yderligere materiale.
Serien er produceret med det formål at skabe gennemsigtighed om et emne, der ofte er forbundet med dyb skam og isolation. Udover at fungere som en klassisk, afslørende dokumentar, er programrækken målrettet som et pædagogisk redskab. Den kan således anvendes direkte i udskolingen og på ungdomsuddannelser som undervisningsmateriale, ligesom den giver konkrete redskaber til forældre og fagpersoner, der ønsker at forstå det digitale risikobillede, de unge navigerer i.
Identitetstyveri og kynisk afpresning: De tre afsnit
Dokumentarserien følger den unge hovedperson, Milton, som selv har haft de digitale forbrydelser helt tæt på kroppen. Gennem de tre afsnit afdækkes sagens omfang fra de første politiafhøringer til jagten på de reelle bagmænd i udlandet.
Afsnit 1: Anholdt og afhørt
Det første afsnit tager sit udgangspunkt i en dramatisk vending for seks år siden, hvor Milton pludselig blev anholdt og sigtet for en alvorlig forbrydelse, han ikke havde begået. En ukendt gerningsperson havde misbrugt Miltons identitet og ansigt til at kontakte og afpresse tre unge piger. Afsnittet undersøger konsekvenserne af identitetstyveri, og hvordan det føles at blive hvirvlet ind i en efterforskning som uforskyldt mistænkt, mens den rigtige gerningsperson forbliver i skyggen.
Afsnit 2: Spor i mørket
I seriens andet afsnit rettes blikket mod efterforskningen af de digitale spor. Milton forsøger sammen med it-eksperter at kortlægge, hvordan afpresserne opererer bag skærmene, og hvorfor det er så vanskeligt for myndighederne at bremse de falske profiler. Afsnittet viser, hvordan organiserede netværk systematisk udnytter unges tillid og sårbarhed på sociale medier, og hvor hurtigt en uskyldig flirt kan forvandle sig til et økonomisk og psykisk mareridt.
Afsnit 3: En afpresser i indbakken
I det afsluttende afsnit tager Milton sagen i egen hånd i håbet om at finde endelige svar. Han gør sig selv til mål for sextortion ved at interagere med potentielle gerningsmænd online for at lokke en afpresser i tale. Samtidig bringer afsnittet et emotionelt vendepunkt, da Milton for første gang sidder ansigt til ansigt med en af de kvinder, der oprindeligt anmeldte ham, fordi hendes afpresser benyttede Miltons profil. Afsnittet belyser de langvarige menneskelige konsekvenser for både de direkte ofre og dem, der får stjålet deres identitet.
Et vigtigt redskab for forældre og skoler
Eksperter og rådgivere peger på, at manglende viden er en af de største barrierer i kampen mod digital afpresning. Fordi sextortion er belagt med skyld og skam, holder mange unge det skjult for deres omgivelser. Netop derfor er ‘Jagten på sexafpresserne’ opbygget, så den kan anvendes bredt.
For unge viser serien, at de ikke er alene, og at professionelle afpressere benytter manipulationsteknikker, som kan ramme alle. For forældre og fagpersoner – herunder lærere og pædagoger – giver serien et indblik i de platforme og mekanismer, som præger ungekulturen i dag. Serien lægger op til dialog i klasselokalet og ved middagsbordet, hvilket er afgørende for at forebygge, at de unge står alene med problemet.
Hvis man som ung, forældre eller fagperson ønsker at blive endnu klogere på sextortion, og hvordan man håndterer digital svindel og overgreb, kan man finde rådgivning, vejledning og materialer på kampagnesiden for ‘Digital Tryghed’ via hjemmesiden: DigitalSAFE.dk.
Faktaboks: Hvad er sextortion?
- Definition: En sammentrækning af ordene sex og extortion (afpresning). Det dækker over en form for digital kriminalitet, hvor gerningsmænd truer med at offentliggøre intime billeder eller videoer af ofret, medmindre ofret betaler penge eller sender mere intimt materiale.
- Metode: Ofte starter kontakten på sociale medier eller datingsider, hvor en falsk profil (catfishing) opbygger tillid til ofret og opfordrer til at udveksle intime billeder.
- Målgruppe: Fænomenet rammer personer i alle aldre, men der ses i disse år en markant stigning i sager, hvor unge mænd og kvinder bliver målrettet af internationale, organiserede kriminelle.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om sextortion og digital afpresning
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver afpresset med intime billeder?
Du skal med det samme afbryde al kontakt med afpresseren. Slet ikke beskederne eller profilen, men tag i stedet skærmbilleder (screenshots) af alle trusler, profilnavne og bankoplysninger som dokumentation. Betal aldrig penge, da det sjældent stopper afpresserne. Kontakt politiet og søg rådgivning.
Hvor kan jeg finde hjælp og undervisningsmateriale om emnet?
Du kan besøge kampagnesiden for ‘Digital Tryghed’ på hjemmesiden DigitalSAFE.dk. Her findes der målrettet information, vejledninger og støtteværktøjer til både unge, forældre og fagfolk, der har brug for viden eller akuthjælp til digitale krænkelser.
Hvorfor er DR3-serien relevant for forældre?
Mange forældre er ikke klar over, hvor professionelle og aggressive de digitale afpressere er. Serien giver forældre den nødvendige indsigt i de unges digitale virkelighed, hvilket gør det lettere at tage den svære samtale derhjemme uden at dømme eller skælde ud.
Kan skoler vise ‘Jagten på sexafpresserne’ i undervisningen?
Ja, serien er særdeles velegnet som undervisningsmateriale i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den danner et konkret udgangspunkt for at diskutere digital dannelse, personlige grænser, kildekritik på sociale medier og konsekvenserne af identitetstyveri.
