Af: Mikkel Kjerri, Journalist

Digital mobning kan ramme børn og unge hårdt, fordi den ikke nødvendigvis stopper, når skoledagen slutter. Den kan fortsætte i klassechats, på sociale medier, i spil, i beskeder og i grupper, hvor voksne sjældent kigger med. For mange børn er mobilen ikke bare en skærm. Den er adgang til venner, fællesskaber, sjov, identitet og socialt liv. Derfor kan digital mobning føles som at blive lukket ude af verden.

Som forælder kan du ikke overvåge alt, hvad dit barn laver online. Og det skal heller ikke være målet. Det vigtigste er at skabe en relation, hvor dit barn tør komme til dig, hvis noget bliver svært. Børns Vilkår peger netop på, at voksne har ansvaret for at stoppe mobning, og at børn ikke skal stå alene med problemet. Red Barnets SletDet Rådgivning beskriver også online-mobning som noget, voksne skal tage alvorligt og handle på – ikke som “bare noget på nettet”.

En stor undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden viste i 2024, at 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år havde oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Det betyder ikke, at alle børn bliver mobbet. Men det viser, at digitale krænkelser er en del af mange børns hverdag – og at forældre, lærere, pædagoger og andre voksne skal være nysgerrige, tydelige og klar til at hjælpe.

Hvad er digital mobning?

Digital mobning er, når et barn gentagne gange bliver udstillet, holdt udenfor, hånet, truet, presset eller krænket via digitale medier. Det kan for eksempel være:

  • At barnet bliver gjort til grin i en klassechat.
  • At nogen deler billeder, memes eller videoer uden samtykke.
  • At barnet bliver udelukket fra grupper eller spilfællesskaber.
  • At der bliver oprettet falske profiler.
  • At barnet får hadefulde, ydmygende eller truende beskeder.
  • At andre “liker”, deler eller kommenterer noget sårende.
  • At barnet bliver filmet i en pinlig situation og delt videre.

Digital mobning kan være særlig svær, fordi den kan ske anonymt, hurtigt og foran mange. Et opslag, en besked eller en video kan deles videre, før barnet når at reagere. Samtidig kan barnet føle, at der ikke findes et fristed, fordi mobilen følger med hjem, i sengen og i fritiden.

Start med samtalen – før der sker noget

Den bedste beskyttelse begynder, før dit barn oplever digital mobning. Tal løbende med dit barn om livet online, ligesom du taler om skole, venner, fritidsinteresser og trivsel. Spørg ikke kun: “Har du oplevet noget grimt?” Spørg også:

“Hvad er sjovt på TikTok, Snapchat, Roblox eller Discord lige nu?”
“Hvem spiller du mest med?”
“Hvad gør man, hvis nogen skriver noget ubehageligt?”
“Er der nogen i klassen, der tit bliver holdt udenfor online?”
“Hvad synes du er okay at dele om andre?”

Når du viser oprigtig interesse, bliver du ikke kun “den voksne, der skælder ud over skærmtid”. Du bliver en voksen, barnet kan bruge. Børns Vilkår anbefaler, at forældre møder børns digitale liv med nysgerrighed og forståelse – ikke kun med bekymring og formaninger.

Lav digitale aftaler sammen

Børn har brug for rammer. Men rammer virker bedst, når barnet forstår dem. Lav derfor nogle enkle digitale aftaler sammen. De kan handle om:

  • Hvordan man taler ordentligt til andre online.
  • At man aldrig deler billeder eller videoer af andre uden lov.
  • At man spørger en voksen, hvis noget føles forkert.
  • At man ikke deltager i grupper, der udstiller andre.
  • At man siger fra eller søger hjælp, hvis nogen bliver mobbet.
  • At man gemmer beviser, hvis der sker noget ubehageligt.

Undgå at gøre aftalerne til en lang liste med forbud. Tal i stedet om digitalt fællesskab: Hvordan er man en god ven online? Hvad gør man, hvis alle andre griner af én i en chat? Hvad gør man, hvis man selv kommer til at skrive noget dumt?

Det er vigtigt, at barnet ved, at det ikke mister sin telefon automatisk, hvis det fortæller dig om noget svært. Mange børn holder digitale problemer skjult, fordi de frygter, at forældrene reagerer med panik, straf eller forbud. Sig gerne direkte: “Du kan altid komme til mig. Jeg lover, at vi først finder ud af det sammen, før jeg gør noget.”

Tegn på at dit barn kan være udsat

Børn fortæller ikke altid direkte, at de bliver mobbet. Nogle skammer sig. Andre er bange for, at situationen bliver værre. Vær derfor opmærksom, hvis dit barn:

  • Pludselig ikke vil i skole.
  • Trækker sig fra venner eller fritidsaktiviteter.
  • Bliver ked af det eller vred efter at have været på mobilen.
  • Skjuler skærmen meget hurtigt.
  • Sover dårligt eller virker mere ængstelig.
  • Ikke længere vil bruge bestemte apps eller spil.
  • Taler hårdt om sig selv.
  • Får mavepine, hovedpine eller andre stresssymptomer.
  • Virker bange for at gå glip af beskeder eller notifikationer.

Disse tegn betyder ikke nødvendigvis digital mobning, men de er en anledning til at spørge roligt og omsorgsfuldt. Prøv for eksempel: “Jeg kan mærke, at noget fylder. Jeg bliver ikke vred. Jeg vil bare gerne forstå, hvordan du har det.”

Hvis dit barn bliver mobbet online

Hvis dit barn fortæller, at det bliver mobbet, er din første reaktion afgørende. Start med at lytte. Lad være med straks at sige: “Hvorfor blokerede du dem ikke?” eller “Så må du lade være med at være på den app.” Barnet har først og fremmest brug for at mærke, at du tror på det og står på dets side.

Sig for eksempel: “Tak fordi du fortæller det. Det er ikke din skyld. Vi finder ud af det sammen.”

Herefter kan I tage konkrete skridt:

Gem dokumentation. Tag screenshots af beskeder, opslag, profiler, kommentarer og tidspunkter. Det kan være vigtigt, hvis skolen, platformen eller politiet skal involveres.

Stop ikke nødvendigvis al kontakt med det samme. Nogle gange er det bedst at blokere hurtigt. Andre gange er det vigtigt først at sikre beviser. Vurder situationen sammen.

Anmeld indholdet på platformen. De fleste sociale medier, spil og apps har funktioner til at rapportere mobning, trusler, falske profiler eller deling af billeder.

Kontakt skolen eller klubben. Hvis mobningen har relation til klassefællesskabet, skal skolen involveres. Digital mobning mellem klassekammerater er ikke kun et privat problem, selv om det sker efter skoletid.

Tal med andre forældre med omtanke. Red Barnet anbefaler, at man ringer frem for at skrive, hvis man skal kontakte andre forældre om noget alvorligt som mobning, fordi skriftlig kommunikation lettere kan optrappe konflikten.

Søg rådgivning. SletDet Rådgivningen tilbyder gratis og fortrolig rådgivning til børn, unge, forældre og fagpersoner om ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.

Når dit barn har gjort noget forkert

Det kan også ske, at dit barn har delt noget, skrevet noget grimt eller deltaget i en gruppe, hvor andre blev udstillet. Her er det vigtigt at reagere tydeligt – men uden at gøre barnet til “et dårligt menneske”.

Sig: “Det her var ikke okay, og vi skal tage ansvar for det. Men jeg hjælper dig med at gøre det rigtige.”

Tal om konsekvenserne for den, det er gået ud over. Hjælp barnet med at slette indhold, stoppe deling, sige undskyld og kontakte en voksen på skolen. Hvis der er delt intime billeder eller groft krænkende indhold, skal det tages meget alvorligt. Børn og unge skal forstå, at samtykke også gælder digitalt: Man må ikke dele billeder, videoer eller private oplysninger om andre uden tilladelse.

Styrk barnets fællesskaber

Digital mobning handler sjældent kun om én besked eller én app. Det handler ofte om fællesskaber, magt, usikkerhed og positioner i gruppen. Derfor er løsningen heller ikke kun teknisk. Ja, barnet kan blokere, anmelde og ændre privatindstillinger. Men barnet har også brug for trygge fællesskaber offline og online.

Støt dit barn i at være sammen med venner, der får det til at føle sig godt tilpas. Hjælp barnet med pauser fra telefonen, uden at det føles som straf. Lav noget sammen, der giver ro i kroppen: gå en tur, se en film, lav mad, spil et spil eller kør en tur. Digital mobning kan fylde hele barnets hoved, så barnet har brug for oplevelser, hvor det igen mærker, at livet er større end det, der sker på skærmen.

Gode råd til forældre – kort fortalt

Vær nysgerrig på dit barns digitale liv, også når alt går godt. Lav aftaler om god tone, deling af billeder og hjælp fra voksne. Lov ikke at overreagere, hvis dit barn fortæller om noget svært. Gem beviser, hvis der sker mobning eller digitale krænkelser. Kontakt skole, klub eller andre relevante voksne, hvis fællesskabet er involveret. Brug rådgivning som SletDet, hvis du er i tvivl. Husk, at dit barn først og fremmest har brug for ro, støtte og voksne, der tager ansvar.

Konklusion: Dit barn skal ikke klare det alene

Du kan ikke beskytte dit barn mod alt online. Men du kan gøre en stor forskel ved at være en voksen, der lytter, spørger, hjælper og handler. Digital mobning skal ikke bagatelliseres som “drama” eller “noget børn selv må finde ud af”. Det kan påvirke barnets trivsel, selvværd og lyst til at være en del af fællesskabet.

Den vigtigste besked til dit barn er enkel: Hvis noget ubehageligt sker online, så kom til mig. Du får ikke skylden. Du står ikke alene. Vi finder en løsning sammen.



Ét svar til “Hvordan kan jeg beskytte mit barn mod digital mobning?”

  1. […] LGBT+ Unge der særligt udsættes for ‘Digitale Krænkelser’ – rapport fra Red Bar… […]

Menneskerne bag DigitalSAFE.dk

Digital Tryghed - støttet af SUS og Trygfonden

© Copyright | DigitalSAFE.dk

Indholdet er beskyttet af copyright

Tekster, billeder, logoer, plakater og øvrigt materiale på denne side er beskyttet af ophavsret og må ikke kopieres, downloades, gengives eller anvendes uden skriftlig tilladelse.

Ønsker du at gøre brug af materialet, er du meget velkommen til at kontakte Support & Kundeservice.